top
Uddannelse / Aktiviteter 

Referat koordinationsgruppen for DMCG-PAL uddannelse d. 28. feb. 2011

Referat fra mødet i DMCG-pal uddannelsens koordineringsgruppen d. 28. februar 2011

Til stede:

Kirstine Winther, Torben Worsøe Jespersen (næstformand), Jorit Tellervo, Marianne Bentzen (formand), Sten Bonde og Eva Kaaberbøl.

Sten Bonde er nyt medlem af koordineringsgruppen. Han er præst tilknyttet Det Palliative Afsnit i Århus.

Punkt 1. Referent:

Eva Kaaberbøl

Punkt 2.

Referat fra sidst godkendt med nogle få tilføjelser som Torben skriver.

Punkt 3.

Evaluering af årsmødet

Læger: Torben syntes det havde været et meget positivt konstruktivt niveau. Indlægget fra de kliniske retningslinjer viste at det var en meget lang proces. Der er behov for et lommeformat i den daglige praksis. Der deltog ca. 30 læger i deres arbejdsgruppe og blandt dem var der ingen, der var interesserede i at gå ind i arbejdet i gruppen, som nu kun reelt består af Janne Bække og ham selv. Derfor er de gået ind i et samarbejde med Dansk selskab for Palliativ medicin og bestyrelsen, og de planlægger et to dages internatkursus i nær fremtid. De vil gerne have Marianne med for at harmonisere sprogbrugen og det tværfaglige.

Basisgruppen: Kirstine syntes, det havde været stort at være så mange. I gruppen havde de svært ved at få tilhørerne til at forstå, hvad de havde nået. Der var diskussion om, at de bruger lægernes kompetenceroller. Indbydelsen var ikke blevet forstået, nemlig at gruppen ønskede bidrag. Der er måske behov for et nyhedsbrev. Gruppen har planlagt et internat i juni.

Specialistgruppen: Jorit og Eva havde oplevet god opbakning. Det er tydeligt at det er stort og svært at arbejde med de kliniske retningslinjer. I pårørendegruppen havde de udelukkende arbejdet med evidensbaseret materiale, hvilket gør det meget svært.

Der deltog 115 i workshoppen, som startede med et ret kort oplæg fra Helle og Jorit. Deltagerne havde på forhånd tilmeldt sig grupper (14) og fået tilsendt materiale. Det havde resulteret i en del tilføjelser, som gruppen har indarbejdet i kompetencebeskrivelserne bl.a. æstetisk kompetence. Der havde været en vis forståelse for de 7 kompetenceroller, bl.a. havde det givet stof til strategi for uddannelse og MUS-samtaler for Kirsten Kopp.

Gruppen har lige holdt et to dages møde i Århus, hvor Lillian Hove fra ucc i Midtjylland deltog for at belyse, hvad de ikke dækker ind på diplomuddannelsen.

Der var ikke repræsentation fra de små faggrupper. Marianne, Jorit og Helle Timm indhenter materiale fra henholdsvis psykologer, socialrådgivere og fys- og ergoterapeuter.

Vi talte om, det er et problem at deltage i arbejdet, når der er

økonomi involveret.

Punkt 4.

Planlægning af kompetence arbejdsprocessen

Læger og sygeplejersker på B og C niveau regner med at være færdige med kompetencebeskrivelserne inden sommerferien.

Sygeplejersker på A niveau begynder arbejdet efter sommerferien.

SSA niveauet sygeplejerske Ingelise Bøggild som arbejder med den Palliative Indsats i Gentofte og sygeplejelærer Susanne Ardal er interesserede i at arbejde med kompetencerne. Det kunne være relevant at indbyde dem i koordineringsgruppen, når vi skal arbejde med det tværfaglige niveau. Marianne er inviteret til et møde med dem og to SSA'ere d. 04.03.11.

De øvrige små grupper er først tænkt færdige om et år.

Punkt 5. Workshops

Udsat. Vi skal tænke over det til næste gang

Punkt 6. Vedrørende høringsrapport

Marianne mailer materiale, som vi skal svare på inden d. 17.03.

Punkt 7. Fagfeltet

Vi havde en lang diskussion om hvor palliationen begynder og slutter. Hvor bringer vi kompetencerne hen, hvilken contekst?

Vi var enige om at bruge WHO's definition og måske EAPC's White Paper. Der er brug for palliation periodevis fra diagnosetidspunktet til død eller kureret. Når vi skal arbejde med sundhedsfremmerrollen skal vi tænke på rehabilitering. Torben og Sten arbejder videre med afgrænsningen.

Vi ved ikke om Sundhedsstyrelsen har godkendt palliation som fagfelt endnu. Vi ønsker foretræde for Sundhedsstyrelsen med vores arbejde.

Punkt 8. Uddannelsesfeltet

Det netværk som Jorit er tilknyttet i VIA og Metropol skal informeres.

Punkt 9.

Næste møder: d. 22.03.11 på Sankt Lukas kl. 10-16 og d. 23.05.11 i Pavi kl. 10-15.