Referat af DMCG-PAL Uddannelse 20. september 2010 | |
Til stede: | Tilstede: Helle Timm (Centerchef- PAVI), Marianne Bentzen (Udviklingssygepl.Sankt Lukas hospice), Torben Jespersen (Overlæge Palliativt team Århus), Eva Kaaberbøl (Afd. sygepl Arresødal hospice), Jorit Tellervo (Projektleder — PAVI), Kirstine Winther (Sygepl. Palliativt team Næstved). |
Referent: | Referent: Kirstine Winther |
Dagsorden: | 1. Godkendelse af referat fra 17. august -10 2. En runde i koordineringsgruppen til afklaring af DMCG-Pall´ udvikling. 3. Drøftelse af revideret kommissorium 4. Endeligt program for internat 11.-12.oktober (jf. det kommende referat) 5. Næste møde 6. Evt |
Punkt 1. Godkendelse af referat | Det godkendes med en enkelt ændring. |
Punkt 2. En runde i koordineringsgruppen til afklaring af DMCG-Pall´ udvikling. | Der har siden sidste møde været nogle tilkendegivelser hvor forskellige har udtrykt nogen frustration over hvor vi egentlig er i arbejdet. Helle mener at det på en måde er ok at være frustreret og en del af arbejdet i gruppen skal være ”to skridt frem og et tilbage.” Torben giver til kende, det er vigtigt at se hvordan vi får hele palliationen opgraderet, samt at vi i dette arbejder hele tiden må holde os for øje, at vi både har afsendere af uddannelsestilbudene, men at der også er modtagere i den anden ende. Her er det vigtigt at vi får klarhed over det basale niveau og det specialiserede niveau. Det er os meget bevidst at der er stor forskel på fagligheden i kommunerne. De tiltag vi anbefaler, burde vi måske få en sundhedsøkonom til at se på for også at gøre det attraktivt for politikere. Det diskuteres hvem der er målgruppen for palliationen og eftersom vi er i DMCG- Pall regi er det kræftpatienterne der er fokus men derfor kan man godt forstille sig at andre patientgrupper kan have gavn af arbejdet. Hele de politiske interesseforskelle mhp. specialist kontra basis niveau debatteres. Og konklusionen bliver at vi skal være os det bevidst, men skal forsøge at arbejde neutralt. Hvad der er bekymrende for os er at vi reelt ikke er tværfaglige eftersom DMCG-Pall repræsenteres af læger og sygeplejersker samt når mulighed gives én fysioterapeut. Vi vil alle gøre et forsøg på at rekruttere iblandt vores netværk samt at det desuden bliver nødvendigt at trække på de enkelte faglige selskaber, når vi kommer til at arbejde med fx psykologerne, præsterne etc. |
Punkt 3. Kommissorium | Marianne har udarbejdet et forslag. Det gennemlæses og fraset at tidsplanen er temmelig ambitiøs bliver forslaget godkendt som et udkast der kan distribueres ud til deltagerne på internatet til videre diskussion der. |
Punkt 4. Oplæg til internatet. | Programmet debatteres og der er behov for at vi får forespurgt Dagny om hun kan beskrive hvordan de i Norge, har forholdt sig til uddannelsen på henholdsvis basis og specialist niveau. Afslutningsvis aftales de praktiske ”to-does” i forbindelse med Internatet. |
Næste møde aftales på internat dagene |