Kliniske retningslinier
Tilstede var:
Roar Maagaard (RM) (Århus), Ulla Jessen (UJ) (Esbjerg), Birgit Villadsen (BV) (København), Lars Clausen (LC) (Næstved), Anne Marie Salomonsen (AMS) (Århus), Kirsten Justesen (KJ) (Ålborg), Inge Merete Manuel (IMM) (Fyn), Birte Hedal (BH) (Næstved), Marianne Spile (MS) (København), Svend Ottesen (SO) (Roskilde), Kirsten Kopp (KK) (Vejle), Lene Jørgensen (LJ) (Vejle)
Fraværende: Herdis Hansen (Ringkøbing), Bent Enig (Odense)
Dagsorden:
ad 1: præsentationsrunde idet Roar er ny i gruppen
ad.2: Kirsten Kopp
ad.3: Birgit Villadsen (formand i koordinationsgruppen)
ad.4: godkendelse af referat:
kommentarer? Ingen, referatet er godkendt
Ad.5 + 11: Gensidig orientering: og evaluering af gruppedannelserne
LC: smertegruppen er blevet på 13 deltagere og mangler stadig en psykolog
IMM: rod om psykolog deltagelse, flere vil gerne med i pårørendegruppen, uklart hvilket beslutningsgrundlag, der skal afgøre, hvor mange psykologer der kan deltage i hver gruppe??
KJ: holdt gruppe antallet på 8, bred tværfaglig tilslutning, har sagt nej til 4 sygeplejersker og 1 socialrådgiver og 1 psykolog, lavet sparringsgruppe med nogen af dem
BV: diskuteret i bestyrelsen, som gerne vil være behjælpelig ved mangel på faggruppe repræsentation — men hvad skal vi gøre når der er for mange?
IMM: den pågældende psykolog har meldt sig tidligt, men manglet besked fra ledelse — psykologernes arbejde i palliation er primært rettet til pårørende/efterladte og supervision af personale, mindre fokus på patienterne (i palliative teams),
BV: måske skal pårørende arbejdsgruppe have flere psykologer end andre grupper
AMS: der er f.eks. behov for 2 fysioterapeuter i dyspnø gruppen, problem med de små faggrupper — at der ikke er så mange at fordele
BV: godt at være mange i arbejdsgrupperne, større fordeling af opgaver, flere er ikke aktive hele tiden, men kan medvirke i implementeringsprocesserne senere; men respekt for den enkelte tovholders beslutning
RM: arbejdsgrupper skal ikke være al for store, arbejdet bliver ikke nødvendigvis mere effektivt af mange deltagere; formanden for gruppen må være beslutningsdygtig
KK: Ok at bruge/etablere en sparringsgruppe, f.eks. kan der være nogen, der ikke kan være aktive til alle møder, men godt vil være til rådighed for arbejdsgruppen
Beslutning:
Ved næste udpegning af arbejdsgruppe medlemmer, skal vi:
- anvende kriterierne defineret i kommissoriet vedr. kompetencer i arbejdsgrupperne
- afgøre gruppens størrelse og faggrupper i koordinationsgruppen
- bruge bestyrelsen for DMCG til udpegning af arbejdsgruppemedlemmer ved manglende repræsentation af ønskede faggrupper
Ad. 6: Udpegning af næstformand:
Tidligere drøftelse af hvem der kan have lyst, vigtigt
Ønske om:
- en anden faggruppe end en sygeplejerske?
- en person med stor faglig baggrund?
- en med ledelses erfaring?
- en med pondus
KK tilbyder sig som næstformand det første år og håber på at der er mere overskud blandt lægegruppen om 1 år
Ad. 7: Opdatering til mødet 11-3:
Ulla: præsenterer koordinationsgruppens kommisorium og gennemgår det.
Vi mødes kl. 9 og planlægger at vi sidder ved borde indenfor hver arbejdsgruppe
Artikel forberedelse til april mødet:
1. Artikel til forberedelse før uddannelsesdagene i april. Flere har opfordret til at deltagerne har tænkt over det til 11-3; andre har fundet lidt artikler til arbejdsgruppen på forhånd
Flere har brug for at gruppearbejdet dagen i morgen tager afsæt i en brainstorm mhp afklaring af emnernes symptomer/tilstande, definitioner og evt. afgrænsning af symptomer og søgeord mhp at finde artikel til læsning i arbejdsgruppen inden møde i april. Her kan vi bruge sekretær, Matilde til søgning og til at anskaffe artikler, samt lave link til hvor man kan søge artikler
2. metoder/redskaber til gennemgang af artikler skal laves og vil blive gennemgået i april
Ad. 8 Konsensusmetoder:
BV har lavet et udkast, når denne metode skal anvendes, dvs. der hvor der ikke er evidens baserede materialer. Koordineringsgruppen tilslutter sig BV's udkast.
Det skriftlige oplæg til Arbejdsprocesser bliver udleveret d. 11-3
Ad.9: Drøftelse af program til uddannelsesdage d. 8-9 april:
Der er tilmeldt ca. 45 tilmeldte, tjek med deltagerne d. 11-3 hvem der kommer i april. Deadline den 29. marts 2010.
Vi skal være på Hotel Vinhuset i Næstved, der har plads til ca. 45 personer.
Programmet: oplæg den første dag og arbejde i grupperne den anden dag.
Programmet godkendes af koordineringsgruppen. BV checker op om Hessager har godkendt det foreslåede tidspunkt for hans indlæg.
Ad.10: Stillingsbeskrivelse for sekretær funktionen (Mathilde Rasmussen):
- liste over hjemmesider med nationale og internationale guidelines
- opsamle allerede eksisterende retningslinjer
- udsende allerede eksisterende retningslinjer til arbejdsgrupper
- tjekke internationale guidelines og udsende til grupperne
- lave litteratur søgning efter behov for arbejdsgrupperne
- rundsende referater, materialer, afregne økonomiske aspekter
- servicere formanden for koordinationsgruppen
ad. 11: Møder i 2010 fra 10-16:
Vi har aftalt møde torsdag d. 4-6 på PaVi, hvor der foretages status for arbejdsgrupperne og evt. problemer drøftes
Herefter møde tirsdag d. 2 november i Nyborg (IMM arrangere mødet)
- Afklare godkendelse af retningslinjer
- Implementeringsprocesser
- Formidling af retningslinjerne, hjemmeside
- Medvirke til planlægning af årsdag, formentlig primo 2011 mhp fremlæggelse og status på arbejdsgrupperne og vedrørende palliativ database
Ad 12. Evt.:
Hvad skal vi, der ikke er tovholder for en arbejdsgruppe??
- være med i en gruppe som fluen på væggen
- støtte for tovholderen
- afklare med den respektive arbejdsgruppe hvad de gerne vil bruge koordinations repræsentanten til
Deadline for de første 5 arbejdsgrupper:
- 10 arbejdsmåneder med start april 2010, dvs. til februar 2011
Deltagelse fra primær sektor?
Roar lavede et oplæg vedrørende sundhedsstyrelsens model for kroniske syge:
- Det komplekse niveau — de specialiserede afdelinger
- Det andet niveau — speciale ambulatorier
- Det første niveau — styres af egen læge, f.eks. diabetes
Virkeligheden er ikke som dette, patienterne går på kryds og tværs uanset kompleksitets niveau. Vigtigt at vi indtænker, at alle niveauer skal have gavn af de kliniske retningslinjer. Vanskeligt at forestille sig stor involvering fra primær sektor i nuværende arbejde pga. praktiserende lægers besvær med at tage fri til arbejdsmøderne pga. manglende lønkompensation.